Viborg-Herning‎ > ‎

Km 22,08 Kølvrå::




På tidspunktet for etableringen af Grove trinbræt krydsede hovedvejen Viborg-Herning jernbanen ved den overkørsel (overkørsel nr. 59), hvor trinbrættet blev etableret. Det kan i øvrigt undre, at trinbrættet blev navngivet "Grove" og ikke Kølvrå, idet Grove lå langt fra stedet, mens, som det fremgår af kortet, stedet i sig selv hed Kølvrå. Kilde: Geodatastyrelsen 1901-1971.

Grove trinbræt 5. juli 1941. Arkiv: Billedet kan ses i højere opløsning her. Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-726/Thomas Boberg Nielsen.

Jeg har købt nedenstående tre billeder på QXL. Jeg troede først, at der var tale om originale billeder; men efter at have fået dem i hænderne, kan jeg se, at der er tale om nylige affotograferinger. Nå, men pyt med det - det gør jo ikke motiverne mindre interessante. Jeg mindes ikke at have set billederne før - hverken i den trykte litteratur eller på internettet. Men da der er tale om affotograferinger, må man gå ud fra, at billederne kan have været gengivet andre steder.  Der er ingen garanti for, at de tre billeder har noget som helst med hinanden at gøre - endsige at billede 2 og 3 overhovedet er fra Grove eller omegn. Omvendt: Det ligner området og det ligner et typisk Viborg-Herning-tog.

Omkring dateringen: Ole Edvard Mogensen skriver i "Sporene på heden", p. 49-50, at Grove trinbræt blev ibrugtaget 16. juni 1941 og at fra 12. september 1941 standsede såvel plantog som særtog ved trinbrættet.

Grove trinbræt blev optaget i tjenestekøreplanen pr. 3. november 1941.170)

Tyske soldater på Grove trinbræt. Perronen lå vest for jernbanen og billedet er således optaget fra nord mod syd. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Ukendt. Datering: 12. juni 1941-1945. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Måske et tog på strækningen Viborg-Herning og måske 1941-1945. Fotograf: Ukendt. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Måske et tog på strækningen Viborg-Herning og måske 1941-1945. Fotograf: Ukendt. Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Ved overgangen til sommerkøreplanen 23. maj 1954 ændrede Grove trinbræt navn til Kølvraa trinbræt. Meddelelser fra Generaldirektoratet, M. 94. 15. februar 1954. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

MO 1836 på Kølvraa station i 1971. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Lars Viinholt-Nielsen. Tak til Lars for at billedet må vises her.

Kølvrå station juli 1981. Fotograf: Svend Bjerregaard Hovard. Tak til Svend for at billedet må vises her.



___________
Noter: Se her.


Arbejdsnote:

Morten Flindt Larsen skriver 4. januar 2015:

"Endelig er der så Kølvrå uS (Køl) (station uden offentligt læssespor) i km 22,1, som før 2. juni 1957 hed Kølvraa og før 23. maj 1954 hed Grove (Got). Kølvrå åbnede som trinbræt (Got) 2. oktober 1941, der som nævnt skiftede navn i 1954, og 20. januar 1956 ibrugtoges så en nydelig stationsbygning, ligesom der etableredes centralaflåsning af sporskifterne (= Gos) og opstilledes kendingsmærker for holdested uden hovedsignaler. I årene indtil åbningen af Kølvrå station fandtes der et særligt billetsalg på Flyvestation Karup (Karup Litra A), der solgte militærbilletter fra Grove/Kølvrå trinbræt."

Thomas Boberg Nielsen skriver 4. januar 2015:

"Det forstår jeg ikke. Sporskifterne (der var to, benævnt henholdsvis nr. 1 og nr. 2) ved Grove sidespor var sikret ved et nøgleaflåsningsanlæg som anført i daværende SR § 59, 1 b. Og det er vel ikke centralaflåsning?"

Morten Flindt Larsen skriver 4. januar 2015:

"Ja, her har jeg så kritikløst overført signaturtekst-formuleringen fra tjenestekøreplanerne om, at der i Kølvrå var "centralaflåsning af sporskifter og opstillet kendingsmærker for holdested uden hovedsignaler". Det var en standardsignatur (noget med nogle sorte timeglas?), der i tjenestekøreplanen anvendtes ved alle den slags steder, og altså nok uden hensyntagen til de stedlige forhold. Eller betragtede man mon dengang i køreplanskontoret nøgleaflåsningsanlæg som en art centralaflåsning? Nøglen var jo som regel placeret et centralt (fast) sted og blev kun bragt frem, når sporkiftet skulle oplåses."

----------


Ovenstående to sagsakter: Jeg overlader trygt til læserne at tænke sig frem til, hvordan passagererne er blevet udvekslet mellem ventesalen og flyet. Selv kender jeg ikke historien og arkivet indeholder ikke mere end det viste. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-1499/Thomas Boberg Nielsen

.