Overkørsel 53 vogterhus 9


Jeg stødte på disse to billeder på www.arkiv.dk. Billederne anføres som værende "Ledvogterhuset ved Gedhus" og "Gedhus ledvogterhus".

Kilde: http://arkiv.dk/vis/2718791. Billedet kan ses i lidt højere opløsning her.

Kilde: http://arkiv.dk/vis/2718792. Billedet kan ses i lidt højere opløsning her.

Skal oplysningerne tages for gode varer, skulle der således være tale om vogterhus nummer 10 ved overkørsel 56 ved det tidligere Gedhus trinbræt & sidespor. Se også Thomas Rithmester her.

Problemet er bare, at der ingen vej eller overkørsel er at se på billedet. Så det kan ikke være vogterhus 10 ved overkørsel 56, for her var der vej og overkørsel i hele banens levetid.

Jeg kan heller ikke få det til at passe med at vi skulle være længere nord på ved enten vogterhus 11 (nedrevet) eller vogterhus 12.

Jeg tror, vi skal omkring 500 meter sydpå til vogterhus 9 ved overkørsel 53:

[image]
Vogterhus 9 Viborg-Herning set mod nord 23. marts 2015. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Se også Thomas Rithmester her. Bemærk, at huset bl.a. har fået nyt tag på, siden Thomas Rithmester tog sine billeder i 2014.

Det kan naturligvis diskuteres, om ikke såvel vogterhus 10 som vogterhus 9 ligger i "Gedhus" ("Gedhus Plantage").









___________
Noter: Se her.